Trifolium Fotostudie medlemskab
Bliv en del af Trifoliums Fotostudie fællesskab og book studiet med rabat!
Vil du være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab med andre fotografer og professionelle fagfolk? Så kan du nu blive medlem af Trifoliums Fotostudie fællesskab.
Her får du en skrivebordsplads, adgang til sikker opbevaring, adgang til husets store netværk og meget mere.
Om studiet
Trifoliums Fotostudie byder på over 200 kvm professionelt indrettede omgivelser, perfekt til enhver form for fotografering. Med højt til loftet og masser af naturligt lys fra store vinduer, tilbyder studiet ideelle betingelser. Faciliteterne omfatter et fuldt udstyret køkken, et dedikeret make-up-rum, og en rummelig godselevator, der letter transport af større udstyr.
Leje af studiet inkluderer en række bekvemmeligheder såsom gratis kaffe og te, omfattende parkeringsmuligheder, ladestandere og adgang til en indbydende tagterrasse. WiFi, strøm og daglig rengøring er også inkluderet. Vi tilbyder også leje af fotoudstyr og design og opbygning af set.
Tilgængeligt fotoudstyr
For at gøre din fotosession endnu mere effektiv, tilbyder vi udlejning af et bredt udvalg af professionelt fotoudstyr. Udstyret kan nemt tilføjes til din booking og inkluderer blandt andet:
- Baggrunde i forskellige farver og størrelser
- Stabile stativer til kamera og lys
- Flamingoplader til lysreflektion
- Professionelle lamper til optimal lyssætning
Vores udlejningsudstyr er nøje udvalgt til at opfylde professionelle krav og sikrer fleksibilitet for enhver type fotoshoot.
Sikker og fleksibel opbevaring af dit fotoudstyr
I Trifoliums fotostudie tilbyder vi sikker og praktisk opbevaring af dit fotoudstyr. Der er aflåste opbevaringsområder, der er let at tilgå når du skal bruge det. For større udstyr tilbyder vi også opbevaringsløsninger, med mulighed for, at udstyret kan deles mellem medlemmer.
Fællesskabskultur
Vi arbejder hver dag på at skabe en kultur, hvor alle kan have et godt, spændende og udviklende arbejdsliv i velfungerende og trygge rammer. Derfor forventer vi både af dig, dine medarbejdere og os selv at vi bidrager til fællesskabet gennem
- en åben, nysgerrig og inkluderende tilgang til hinanden
- plads til og respekt for indbyrdes forskellighed, grænser og holdninger
- ansvarlighed overfor hinanden og for husets rammer
I dagligdagen betyder det at vi
- rydder op efter os selv! - sæt din og naboens kop i opvaskemaskinen, smid skrald ud, gør opmærksom på mangler og ting der kan forbedre, etc.
- taler ordentligt med hinanden og holder vores aftaler
- deltager i det månedlige Community Meeting for at bidrage til at forbedre vores rammer, fællesskab og kultur
Fællesskabsfredag første fredag i måneden
Hver første fredag i måneden er fællesskabsfredag. Vi sørger for rammerne er i orden, så du kan møde de andre medlemmer, blive klogere på fællesskabet og blive forbundet med netværket.
- Drop-In morgenmad fra kl. 9
- Fælleskabsfrokost kl. 12 - 13. Vi introducerer nye medlemmer, præsenterer nyheder fra Trifolium og giver mulighed for at efterspørge eller tilbyde hjælp og sparring
- Community Meetings efter frokost
- Fredagsbar fra kl. 15
I løbet af året inviterer vi også til festival og julefrokost
Book en fremvisning eller få et tilbud
Skriv dine kontaktoplysninger herunder, så finder vi en dag, hvor du kan komme forbi og se vores fotostudio eller du kan få et tilbud først.